Investoren

investoren

Ord der ofte kendetegner Investoren

Positivt: Ser muligheder, er fremsynet, skaber en tryg fremtid
Negativt: Lever ikke i nuet, beregnende, kontrollerende

Den typiske Investor

Du er velorienteret og ved hvad der kan give det bedste udbytte. Du har generelt en tilgang, der hedder, at du vil tjene penge på pengene. Du har fokus på fremtiden ligesom Superspareren, men er dog mere ekstrem i din tilgang til at finde de strategier, der maksimerer afkastet. Derfor er du meget grundig i dine undersøgelser inden pengene bliver placeret. 

Investoren har generelt en meget beregnende tilgang til både uddannelse og beskæftigelse. De kan, ligesom Opportunisten finde på at vælge en uddannelse med den grund, at det fører til et arbejde med en bedre indkomst. De kan også finde på at have et arbejde, der slet ikke interesserer dem, hvis det er sikkert og giver tryghed til fremtiden. Investorens store styrke er en formåen til at få pengene til at vokse gennem strategiske beslutninger. Investoren ses ofte som ”et godt parti”, da han eller hun tilbyder økonomisk tryghed og stabilitet.

Denne pengepersonlighed har også ofte et godt business mindset når det gælder langsigtede og lønsomme forretninger. Du vil sikkert egne dig til at have egen virksomhed. Der er dog også risiko forbundet med at tænke for meget på penge. Det kan påvirke hele livet, samlivet og sågar sexlivet når børserne går op og ned. Investoren kan godt opfattes som den lidt beregnende type og måske også til den kedelige side, da der altid skal analyseres grundigt før der tages beslutninger. 

Gode råd til Investoren

Pengemæssigt er Investoren helt klart den pengepersonlighedstype, der klarer sig bedst og er den retning de andre typer vil have gavn af at bevæge sig i retning af. Men ligesom Superspareren risikerer du at komme til at vente for længe, med at nyde frugterne af dit arbejde. Og igen ligesom Superspareren er Investoren også ofte følelsesmæssigt tilbageholdende. Man skal lige vide, hvad man får ud af at udøse ros eller kærlighed, før man gør det. Relationer kan opfattes som følelsesmæssige investeringer, som man skal være sikker på, at man også får afkast på.

Der er til tider en hårfin grænse mellem Investoren og Gambleren. Lysten til investering kan skubbe Investoren udover grænsen til det fornuftige. Det kan ende i, at man bruger så meget tid på at lede efter gode investeringer, så man helt glemmer at leve. En meget succesrig Investor vil kunne have mulighed for at bevæge sig i retning af Altruisten og finde glæde og anerkendelse der.

Prøv testen hér!