Foredrag med Birk & Wahlgren

Investér dig fri – Det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv
– Foredraget er baseret på bogen: Investér dig fri
Vi er Kasper Birk og Pernille Wahlgren, og vi vil gerne tage dig med ind i vores verden af investering, økonomisk og personlig frihed.
For os handler investering ikke kun om tal, aktier og renter. Det handler om mennesker. Om drømme. Om at skabe et liv, hvor du selv bestemmer, i stedet for at lade økonomien bestemme for dig.
Vi ved, at mange tror, investering kun er for dem med stor formue eller finansiel baggrund. Men vores mission er at vise, at alle – også helt almindelige mennesker med en middelklasseøkonomi kan blive investorer.
Det kræver ikke et nyt job, en enorm opsparing eller held på børsen. Det kræver mod, selvindsigt og ikke mindst den rette viden.
Udgangspunktet for vores tilgang er simpelt: Det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv.
Men for at gøre det, skal man forstå sin egen penge-psykologi og sit personlige investeringsmindset. Hvorfor tager vi de valg, vi gør? Hvad holder os tilbage? Og hvordan kan vi skabe ro i maven også når verden omkring os føles uforudsigelig?
Hvordan ville dit liv se ud, hvis du havde mere tid, frihed og økonomisk overskud?
Det handler ikke om at være millionær – det handler om at tage små, bevidste skridt mod det liv, du drømmer om.
Du får bl.a. indsigt i:
- Hvordan du nemt og enkelt kommer i gang med at investere
- Hvordan du omsætter drømme til konkrete mål – fx en jordomrejse, et halvt års frihed, et sommerhus eller tidlig pension
- Hvordan investering kan blive din vej til mere tid, frihed og livsglæde
Foredraget henvender sig til alle – gerne på tværs af generationer – uanset om du er nybegynder eller har lidt erfaring.
Birk & Wahlgren – Investeringens ABC
Foredraget er bygget op over to dele, der til sammen vil gøre dig i stand til at investere på egen hånd. Første del handler om hvorfor du skal investere i aktier og hvad der skal til. Anden del handler om hvordan du så gør, når du er parat til at komme i gang.
Del 1. Investeringens lille ABC
Her tager vi første spadestik til at komme i gang med investering i aktier. Hvad drømmer du om? Hvordan kan du finde så mange penge til investering som muligt? Hvordan får du det rigtige mindset til at komme i gang? Hvad er det vigtigste du skal vide inden du laver din første investering? Hvordan opretter du et depot (hvad er et depot overhovedet?) og hvornår er et godt tidspunkt at komme i gang? Denne del styres af Pernille Wahlgren.
Del 2. Investeringens store ABC
I denne del dykker vi dybere ned i investeringens store ABC. Hvordan kommer jeg helt konkret i gang med at købe min første aktie? Hvad er forskellen på indeksfonde, investeringsfonde, foreninger og enkeltaktier. Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige måder at investere på? Hvordan passer de forskellige investeringer med de mange forskellige steder vi kan investere, i aktiedepot, pensionsopsparingsdepot, aktiesparekonto, aldersopsparing, børneopsparing. Vi skal igennem de vigtigste ting, man bør forholde sig til som investor, samt hvilke analysemetoder der er relevante. Denne anden del er med den anden halvdel af Birk & Wahlgren, nemlig Kasper Birk.
Hvis du er interesseret i at booke Birk & Wahlgren til et foredrag, eller vil have os til at afholde en spændende workshop, så skriv til os på kontakt@birkwahlgren.dk eller ring på 31691711. Hvis du specifikt leder efter foredrag med Pernille Wahlgren kan du finde dem hér! og foredrag med Kasper Birk finder du på siden hér!
