Gaven der bliver ved med at give
Ja, du har sikkert regnet det ud. Aktier. Du kan give aktier i julegave eller give viden om, hvordan man investerer i aktier i gave.
Der er lidt forskel på, hvordan du skal gribe det an, alt efter hvem det er der skal modtage gaven. Hvis nu det er et mindreårigt barn eller barnebarn, så kan du sagtens kaste dig ud i, at købe aktierne selv. Børn kan ikke selv handle aktier, men forældre og bedsteforældre kan oprette et depot for barnet/barnebarnet i egen bank og stå for handlerne. Aktierne i depotet vil stadig være barnets ejendom. Du vil have brug for barnets ID, typisk et pas for at gøre dette.
Hvad med de voksne?
Hvis det drejer sig om en voksen, kan du ikke bare oprette et depot uden deres medvirken. Men der er det en mulighed, at give et gavekort og at sætte dig sammen med modtageren for at oprette depotet og købe aktierne. Hvis personen er nybegynder på aktiemarkedet, giver du dem også chancen for selv at lære at navigere på platformen og administrere pengene. Din viden og støtte er også en slags gave.
Hvis du ikke selv har al den nødvendige viden, kan du selvfølgelig få hjælp fra os. Ring på 31691711 eller send en mail til kontakt@birkwahlgren.dk, så finder vi en løsning og sender et gavekort til dig, når betalingen er sket.
Hvad må man give?
Når det kommer til beløb, er det op til dig at vælge størrelsen, men der er regler. De øvre grænser for skattefrie gaver til dit barn eller barnebarn er på 71.500 kr. Hvis modtageren er et svigerbarn, kan du give op til 25.000 kr. i gave uden, at modtageren skal betale skat.
Til andre er det lidt mere uklart. Gaven skal holdes på et “passende niveau for begivenheden” for at sikre, at den forbliver skattefri. Ellers skal modtageren registrere og betale almindelig indkomstskat af gavens værdi. Hvis gavens værdi er over 5000 kr. kan man i hvert fald godt forvente, at SKAT mener, at der skal betales skat.
Minimumsgrænser
Minimumsgrænserne for aktiegaver er ikke skattemæssige. Det er mere et spørgsmål om gebyrniveauet hos den bank, der investeres gennem. Det skulle helst ikke være sådan, at omkostningerne blev for store sammenlignet med gavens værdi. Men fra omkring 500 kr. giver det absolut mening at give en aktiegave.
Til voksne, der kunne have brug for at komme i gang med investeringer, kunne der være god idé i at forære et Investeringskursus hos Birk & Wahlgren. Lige nu kan du købe et Investeringskursus med en 1:1 sparring til en værdi af 5000 kr. for 3000 kr.
Hvis du er interesseret i at give en sådan gave, skal du bare købe via linket hér og skrive til os på kontakt@birkwahlgren.dk, så laver vi et personificeret gavekort til udprint, som vi sender til dig. Aktier i julegave, det er en gave, der virkelig bliver ved med at give.
Glade julehilsner fra Kasper og Pernille