Penge og parforhold
Har du ofte konflikter omkring økonomi?
– Måske kan de undgås, hvis I kender hinandens pengepersonlighed.
Vi havde forleden et par, der kom til os, fordi de ville have bedre overblik over deres økonomi. Eller rettere, den ene havde nok mere behov for det end den anden. Det hele var sådan lidt op ad bakke.
Inden vores møde havde de taget vores pengepersonlighedstest, og det viste sig ikke overraskende, at de havde vidt forskellige pengepersonligheder og mindset.
Da vi sammen fik talt om forskellighederne, blev forståelsen for hinandens forskelle langsomt klarere under samtalen, og resten af samtalen kunne vi fokusere på deres fælles mål for at leve deres rige og frie liv.
Hvad mener vi med pengepersonlighed?
Vores pengepersonlighed og sprog handler både om, hvordan vi kommunikerer med hinanden omkring brug af penge og opsparing, og hvordan vores inderste følelser er omkring penge og økonomi.
De fleste af os er slet ikke opmærksomme på vores pengepersonlighedstype og pengesprog, og det kan gøre kombinationen af penge og parforhold mere sprængfarlig. Vores forbrug og vaner er nemlig ofte noget, vi ikke tænker over, men som ligger latent helt tilbage fra vores opvækst.
Kasper har udviklet et system med i alt 8 pengepersonligheder, som han holder foredrag om, og som vi bruger meget i vores sparring. Vi har observeret, at modsætninger mødes – fx finder superspareren ofte sammen med overforbrugeren.
Hvis du er Superspareren eller Den Bekymrede
Så har du stort behov for at have penge på kontoen og overvejer dine køb meget. Superspareren forstår typisk tallenes sprog og kan relatere til dem. Så de mere bløde fakta som holdninger og følelser giver du måske ikke så meget for. Du vil hellere have kontrol over pengene end at tage risici. Det er ubehageligt, hvis du ikke er fuldstændig sikker på, hvad der står på kontoen.
Konflikterne kan opstå, med penge og parforhold ,når man har forskellige pengepersonlighedstyper, og i særlig grad, hvis man står over for sin diametrale modsætning. Så når superspareren bliver partner med overforbrugeren er der næsten garanti for konflikt. Når folk kommer til os, er det ofte fordi, de som par har fælles drømme, men pengene forsvinder bare. Den ene har lyst til at fokusere mere på fremtiden, og den anden lever lidt mere efter princippet “fra dag til dag”.
Det skal også siges, at konflikterne i sidste ende er gode, og at par med disse to forskellige personligheder kan nå langt sammen og både leve her og nu, men samtidig også få en skøn tilværelse som pensionister, hvor der også i tide blev sparet lidt op og investeret.
Gambleren – Når pengene brænder i lommen
Problemet opstår i nogle parforhold, så snart lønnen tikker ind på kontoen. Hvis den ene i parforholdet er drevet af spontanitet og impulskøb, og den anden hellere vil gemme og har behov for den tryghed, det giver, at der er penge til uforudsigelige udgifter.
Hvordan skal I udnytte jeres forskellige pengepersonligheder bedst muligt?
Hvad skal du gøre, hvis du har et andet forhold til penge end din partner?
Så snart du har kendskab til din egen pengepersonlighed og din partners, så vær opmærksom på jeres mønstre. Hvad er dine pengevaner? Hvilke situationer bruger du penge, og hvad betyder noget for dig? Når du har styr på det, bliver det lettere at forstå, hvor din partner er, og I kan mødes.
I har haft hver jeres opvækst, og vores forhold til penge hænger sammen med det, vi hver især er vokset op med.
Tal om penge
Jeres fælles drøm og vejen derhen bliver lettere, hvis I sætter jer ned og taler om, hvad I gerne vil sammen, hvor meget det koster, og hvad I så begge kan skære fra i jeres daglige forbrug. I kan lægge et budget her.
Husk, at den enes forbrug ikke er mere rigtigt end den andens. Derfor er det også vigtigt, at der er plads til jeres fælles drøm. Men indtast hvor meget I kan spare op, og hvor langt I er fra jeres mål med vores investeringsberegner her.
Tag pengepersonlighedstesten sammen med din partner hér. Hvis I har behov for vores sparring og støtte, kan I købe vores forløb for at få styr på økonomien her.
Vi vil gerne medvirke til, at penge og parforhold ikke bliver en giftig cocktail.
Kasper og Pernille