fbpx

Ja, kvinder får større afkast end mænd

Forleden blev det bekræftet endnu engang: Kvinder er bedre til at forvalte deres investeringer end mænd. Kvinder får større afkast. Det er investeringsplatformen Nordnet, der i sin nyeste kvartalsopgørelse kan fortælle, at de danske kvinder på platformen har forrentet deres investerede midler med 6,9 procent. Nordnets mandlige danske kunder har måttet “nøjes” med 6,7 procent.

Det er jo ikke den helt vilde forskel, men den er der, og hvis man ser på tallene fra de andre nordiske lande, så er forskellen også noget større. Men det, der måske er endnu mere interessant at kigge på, er, hvor store indtjeninger folk på tværs af køn faktisk har fået ud af at være i aktier. En gennemsnitlig forrentning på 6,8 procent er jo helt vildt fantastisk.

Derfor er det så vigtigt at komme i gang

Der er jo, som du sikkert ved, ingen garantier for, at det fortsætter på samme vis. Aktiemarkedet har det jo med at svinge meget, men det, tallene viser, er, at det er utroligt vigtigt at investere sine penge og ikke bare have dem stående i banken eller hjemme i sparegrisen.

Og det er der heldigvis flere og flere, der indser. F.eks. de 10 utroligt engagerede workshopdeltagere, vi havde på besøg i Stoltenbergsgade. Vi skulle have afprøvet et nyt begynderkoncept, hvor en lille gruppe i fællesskab skulle nå frem til det punkt, hvor de var parate til at begynde at investere. Og ja, hvis du tjekker billederne ud, så var allesammen kvinder. Og da kvinder får større afkast, så det lover jo godt for det fremtidige afkast:-)

kvinder får større afkast

Det var nu ikke fordi mænd ikke var velkomne, så måske er det fordi kvinder synes, at det er mere “tilladt” at indrømme, at man godt kan have brug for hjælp. Et par af deltagerne var allerede lidt i gang eller havde været i gang, men var gået i stå. Størstedelen var det ikke. Og fælles for de fleste af vores 10 seje workshopdeltagere var, at de ikke rigtigt havde fidus til bankerne længere. De ville selv, for ellers vidste de godt, at der var stor risiko for, at de blev snydt.

Workshoppen var på i alt 4 timer, men da deltagerne både kom i god tid og var utroligt spørgelystne, endte det med at vare lidt længere. På trods af et på overfladen tungt emne, nybegyndere og mange timer, var det en utrolig energifyldt flok, der gik fra workshoppen tirsdag aften. Vores fornemmelse var, at de alle nok skulle få noget ud af anstrengelserne. Nemlig at få taget de afgørende første skridt mod investering i aktier.

Endnu en workshop den 4. juni

Vi har tænkt os at gentage succesen, så vi har åbnet op for endnu en investeringsworkshop for begyndere. Det bliver tirsdag den 4. juni kl. 17-21 i Stoltenbergsgade i København. Workshoppen kan du købe lige her

Er du mere interesseret i at møde os til en 1:1 sparring? Eller andet? Så kan du se hele vores  produktkatalog og få en idé om, hvad vi tilbyder. Vi har specialiseret os i skræddersyede forløb, så hvis du ikke lige kan finde noget, der passer dig, så skriv til os. Enten ved at svare på dette nyhedsbrev til kontakt@birkwahlgren.dk eller ring på 31691711, så finder vi ud af noget.

Som altid er du også velkommen til at besøge vores site www.birkwahlgren.dk. Der kan du finde tidligere nyhedsbreve, lægge budget, undersøge renters rente-effekten af dine investeringer og blive klogere på din pengepersonlighed.

Varme og solrige maj-hilsener

Kasper og Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait