Er du alene om livets store økonomiske valg?
Vi oplever, at mange føler sig alene med deres økonomiske valg. Mange ønsker bekræftelse på, at det, de gør, er det rigtige, og er nervøse for at gå glip af noget eller snyde sig selv.
Desværre må vi bare sige, at det kan have alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis man er ligeglad, lader tiden gå, og ikke tager sig tid til at se nærmere på sin situation.
Når banken laver dine økonomiske valg for dig
Forleden havde vi en sparringsession med en kunde, der havde arvet et betydeligt beløb. Det var banken, der var blevet sat til at forvalte pengene, og selvom banken i dette tilfælde havde været meget afdæmpede med deres investeringsvalg, og blot havde lavet en portefølje, der afspejlede det ledende danske indeks, så havde de stadig taget sig godt betalt for servicen.
1.25 procent om året var prisen for at lave det, der i realiteten blot var en spejling af et indeks. Nå, men det lyder da ikke så dyrt, tænker du måske?
Lad os lige regne på det. Kunden kunne have købt præcist det samme produkt selv, men sluppet med at betale 0,3 procent om året. Det er nemlig prisniveauet på en passivt forvaltet indeksfond, der følger det ledende danske indeks C25.
En procent med kæmpe effekt
Så i dette tilfælde blev der lige skåret lige knap en procent af forrentningen. I det konkrete tilfælde drejede det sig om en stor investering på 7 millioner kroner og dermed også et meget stort potentielt tab i afkast.
For hvis de 7 millioner kroner bliver forrentet med 6 procent om året i stedet for 7 procent på grund af omkostninger. Så vil afkastet efter 10 år være intet mindre end 1,3 millioner kroner mindre end det ellers havde været.
Selvom dette eksempel omhandler meget store beløb, gælder den samme mekanisme også for mindre beløb.. Du kan afprøve det selv med vores investeringsberegner.
Hvor meget kan du investere
Måske er ovenstående ikke dit problem? Det kan være du mangler at få styr på dit budget, eller se hvor meget du skal spare op for at få råd til noget du virkelig ønsker?
Til dette har vi udviklet en række redskaber. Udover investeringsberegneren, kan du nu på vores hjemmeside lave dit budget. Prøv at lege lidt med tanken om at øge posten til investeringer og skru ned for noget andet. Du kan lægge dit budget her. Og se hvor meget du har tilbage til at investere for.
Vi er her hvis du har brug for et realitytjek – for at du lærer at placere din og din families midler bedst muligt.
Vores værdisæt for sparringer
I vores Investér dig fri – koncept, arbejder vi ud fra dette værdisæt
- Vi skal sammen skabe et trygt rum, så du kan komme sikkert i gang med at træffe dine egne økonomiske valg, så du kan ændre eller optimere din økonomi
- At tale om privatøkonomi skal være trygt og rart. Her er ingen dumme spørgsmål.
- Vi tilrettelægger et forløb med ro og tid til at reflektere, og hvor du får øvelser med hjem.
- Sparring om investering sker i rolige rammer over en god kop kaffe og te.
- Vi tager os tid og hjælper dig med det tekniske, hvis noget driller.
Dit økonomiske fitnesscenter
Birk & Wahlgren tilbyder både korte og længere forløb, fysisk eller online. Vi er der, når du har brug for det. De fleste har, når vi kigger på deres økonomi, en masse muligheder. Oftest er det sværeste at få taget en beslutning om, hvad det er, man rigtig gerne vil. Når det ligger klart, så finder vi pengene sammen og får lagt en plan, som vi også hjælper dig med at få fulgt op på. Vi er dit økonomiske fitnesscenter.
Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, vil du elske et forløb hos os. Ring til 31691711 eller skriv til kontakt@birkwahlgren.dk, så finder vi sammen ud af, hvilket forløb der er det rette for dig og din familie.
Du kan også se nogle eksempler hér på Sparring og forløb
Hvem er Birk & Wahlgren
Pernille Wahlgren og Kasper Birk har begge over 20 års personlig erfaring som investorer, og rådgiver nu om, hvordan du opnår mest mulig frihed, og får dine penge til at vokse på en sund og bæredygtig måde. Hvis du synes vi skal komme ud og holde foredrag for din virksomhed eller arbejdssted, hvor I kan høre om, hvordan I alle kan få mere ud af jeres pension, frie midler og investering kan du læse om de foredrag vi tilbyder her.
Kærlige hilser fra
Kasper og Pernille