Foredrag med Birk & Wahlgren: Investér dig fri
Investér dig fri – Det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv
– Foredraget er baseret på bogen: Investér dig fri
Vi er Kasper Birk og Pernille Wahlgren, og vi vil gerne tage dig med ind i vores verden af investering, økonomisk og personlig frihed.
For os handler investering ikke kun om tal, aktier og renter. Det handler om mennesker. Om drømme. Om at skabe et liv, hvor du selv bestemmer, i stedet for at lade økonomien bestemme for dig.
Vi ved, at mange tror, investering kun er for dem med stor formue eller finansiel baggrund. Men vores mission er at vise, at alle – også helt almindelige mennesker med en middelklasseøkonomi kan blive investorer.
Det kræver ikke et nyt job, en enorm opsparing eller held på børsen. Det kræver mod, selvindsigt og ikke mindst den rette viden.
Udgangspunktet for vores tilgang er simpelt: Det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv.
Men for at gøre det, skal man forstå sin egen penge-psykologi og sit personlige investeringsmindset. Hvorfor tager vi de valg, vi gør? Hvad holder os tilbage? Og hvordan kan vi skabe ro i maven også når verden omkring os føles uforudsigelig?
Hvordan ville dit liv se ud, hvis du havde mere tid, frihed og økonomisk overskud?
Det handler ikke om at være millionær – det handler om at tage små, bevidste skridt mod det liv, du drømmer om.
Du får bl.a. indsigt i:
- Hvordan du nemt og enkelt kommer i gang med at investere
- Hvordan du omsætter drømme til konkrete mål – fx en jordomrejse, et halvt års frihed, et sommerhus eller tidlig pension
- Hvordan investering kan blive din vej til mere tid, frihed og livsglæde
Foredraget henvender sig til alle – gerne på tværs af generationer – uanset om du er nybegynder eller har lidt erfaring.
