Nu bliver det endnu nemmere at investere bredt

Jeg var nede at træne i mit lokale fitnesscenter forleden.

Programmet kendte jeg godt. Jeg vidste, hvilke øvelser jeg skulle lave, og jeg havde været igennem dem mange gange før. Alligevel bookede jeg en personlig træner.

Ikke fordi jeg ville starte forfra eller troede, jeg gjorde noget forkert. Jeg havde bare brug for et par friske øjne.

Da timen var slut, var det mest værdifulde faktisk ikke de små justeringer. Det var roen i at vide, at jeg kunne fortsætte med det, jeg allerede gjorde.

Bagefter slog det mig, at det nok gælder mange af de beslutninger, vi træffer.

Del dine tanker om penge og investering

Det kan være rart at vende sine tanker med nogen. En god ven, et familiemedlem, en kollega eller en “aktiemakker”. En, der stiller de spørgsmål, man ikke altid selv får stillet.

Det gælder også, når det handler om økonomi og investeringer. Ikke nødvendigvis fordi der skal laves noget om, men fordi et ekstra perspektiv nogle gange kan gøre én opmærksom på muligheder, man ikke selv havde fået øje på.

Det er faktisk præcis det, vi gerne vil gøre i dag.

Ny indeksfond gør det nemmere at investere bredt

Vi har længe savnet en danskbaseret indeksfond, der følger det helt brede verdensindeks. Derfor lagde vi også mærke til, at Sparindex for nylig lancerede en fond med MSCI ACWI som benchmark.

De globale indeksfonde, som de fleste danskere investerer i, følger typisk kun de udviklede markeder. MSCI ACWI går et skridt videre ved også at inkludere emerging markets. Det betyder, at du med én fond kan få en endnu bredere global eksponering.

Samtidig er fonden udbyttebetalende, hvilket gør den anvendelig i et almindeligt, åbent depot med realisationsbeskatning. Og med en ÅOP på 0,35 % ser den umiddelbart også konkurrencedygtig ud sammenlignet med de eksisterende danske alternativer.

Så næste gang, der skal købes aktier i en global indeksfond, er den måske en overvejelse værd.

Indtil da vil vi blot ønske dig en rigtig dejlig sommer.

Vi håber, du får tid til at koble af, nyde de lyse aftener og være sammen med de mennesker, der betyder mest.

De bedste sommerhilsner Kasper & Pernille

Hvis du skulle få brug for en sparring eller andet i løbet af sommeren, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 31691711 og kontakt@birkwahlgren.dk, så finder vi sikkert en løsning. Som altid kan du se hvad vi tilbyder på www.birkwahlgren.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait