Har du også lyst til at lave noget helt andet?

Flere og flere besøger Birk & Wahlgrens kontor med drømmen om at gøre noget helt anderledes i livet. Nogle er i tvivl om, hvad det præcis er, de brænder for, mens andre ved nøjagtigt, hvad de vil. Men mangler de måske hjælp til at komme i gang med investeringer, der kan gøre drømmen til virkelighed.
Vi mærker en strømning i tiden – som om et skifte er på vej. I vores omgangskreds møder vi mange, der længes efter nye veje, og medierne fortæller også flere historier om dem, der har taget springet.
Karriereskift der skaber ro og glæde
Senest kunne vi i Berlingske læse om Allan, der lagde direktørjobbet bag sig og blev kontrollør i Tivoli – et liv langt væk fra de 30 jakkesæt, der nu samler støv på loftet. Eller Rasmus, som TV2 mødte– gourmetkokken, der skiftede det hektiske arbejdsliv ud for at starte som voksenlærling i blikkenslagerfaget. Begge valgte de at forfølge det, der giver dem glæde og mening.
Vi kender selv til beslutningen om at forlade gode, stabile job for at finde friheden. For os var vejen understøttet af en sund investeringsstrategi. Den muliggjorde skiftet fra lønmodtager til en tilværelse med en porteføljekarriere – en blanding af forskellige indtægtskilder, der giver os friheden til at forme vores hverdag.
Investér i dig selv
Vi vil gerne hjælpe dig, uanset om det handler om at komme i gang med investeringer, der kan skabe fremtidig frihed, eller om det er selve skiftet og søgen efter noget andet. For mange ligger der et ønske om forandring. Præcis hvad det skal være, kan være sværere at finde ud af.
For at støtte dig i denne proces har vi skabt to forløb under titlen Investér i dig selv!. Det ene er et individuelt tilrettelagt forløb, mens det andet er et gruppeforløb, hvor vi i løbet af 2025 samler en gruppe af “ligesindede” til fire workshops. Fokus vil være på at skabe det liv, du drømmer om.
Du kan læse mere om det individuelle forløb hér
Du kan læse om gruppeforløbet med start i januar 2025 hér
Kærlige tanker
Kasper og Pernille